Udenrigsministeriet afviser, at udenrigsminister Lene Espersen (K) skulle have tilbageholdt oplysninger for Folketinget.
Et flertal uden om regeringen kritiserer, at udenrigsministeren ikke har informeret Folketinget om, at Danmark støtter en ændring af EU-traktaten, så det franske parlament får lov til at udpege en række ekstra medlemmer af EU-Parlamentet.
I en pressemeddelelse skriver Udenrigsministeriet, at Folketingets Europaudvalg efterfølgende blev orienteret om beslutningen den 17. december 2008 og den 24. juni 2009.
- Udenrigsministeren orienterede endvidere FEU (Folketingets Europaudvalg, red.) skriftligt og mundtligt om sagen, herunder de tre muligheder for udvælgelse af medlemmerne, den 8. december 2009 og den 11. juni 2010, hedder det i pressemeddelelsen.
Udenrigsministeriet beskriver den omstridte mulighed som "en teknisk overgangsordning". En ordning som forener behovet for, at de ekstra EU-medlemmer har en demokratisk legitimitet (enten direkte valgt, eller valgt af deres nationale parlamenter) og behovet for, at ordningen i praksis kan gennemføres hurtigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker