Det er borgerne i Udkantsdanmark, der trækker det korteste strå i regeringens skattereform.
13 af de 16 udkantskommuner Venstre nu vil forkæle med særregler, er samtidig dem, som får mindst ud af VK-regeringens skattereform.
Det viser en opgørelse fra skatteminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketingets skatteudvalg.
Mens skattereformen giver en gennemsnitlig skattelettelse på 10.870 kroner til borger i Gentofte, så må landsmanden på Langeland nøjes med 2540 kroner.
Netop Langeland er én af de 16 kommuner Venstre vil indføre særregler for, så de bedre kan tiltrække højtuddannet arbejdskraft, bygge nye butikker og konvertere sommerhuse til helårsbeboelser.
- Det er dobbeltmoralsk, at Venstre pludselig vil give 16 kommuner i Udkantsdanmark særlige fordele, når man lige har gennemført en skæv skatteaftale, der i den grad tilgodeser champagnedanmark, siger Socialdemokraternes næstformand og skatteordfører, Nick Hækkerup.
- Hvis Venstre og DF havde givet en større del af skattelettelserne til de mindste indkomster havde danskerne i Udkantsdanmark haft flere penge mellem hænderne, og så kan det måske være, at den lokale købmand nede på hjørnet ikke behøvede at dreje nøglen om, siger Nick Hækkerup, og fortsætter:
- I stedet er det nu lystbådeforhandleren i Hellerup Havn, der kan se frem til masser af nye bestillinger på dyre speedbåde.
Varde Kommune er den - af de 16 kommuner - som får mest ud af skattereformen.
Med en plads som nummer 54 - ud af landets 98 kommuner - får en skatteborger her i gennemsnit 4030 kroner. I gennemsnit får en dansker 4570 kroner ud af skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde