Udkantsområder tabere i efterlønsreform

Hvis man fjerner efterlønnen, vil det ramme udkantskommuner ekstra hårdt. Det skriver dr.dk.

Bornholms Regionskommune anslår øgede udgifter for 93,5 millioner kroner om året til kontanthjælp og førtidspension, hvis efterlønnen fjernes, uden at statens bloktilskud og udligningsordningen mellem kommunerne lægges om.

- Det er et meget højt tal, og jeg har ingen realistisk forventning om, at vi får fuld kompensation fra staten, og derfor vil det påføre os en betydelig udgift at fjerne efterlønnen, siger Bornholms regionsborgmester, Winni Grosbøll (S), til P1 Business.

Regnestykket for regionskommunens udgifter, hvis efterlønnen afskaffes, indebærer at 40 procent af efterlønnerne fremover forbliver i job, mens andre 40 procent skal have kontanthjælp og 20 procent førtidspension.

Ifølge professor i økonomi ved Århus Universitet Michael Svarer har udkantsområderne en overrepræsentation af folk på efterløn, fordi gruppen uden uddannelse eller med kort uddannelse er stor i de områder.

For Bornholms vedkommende gælder det især den store gruppe af kvinder, som har arbejdet i fiskeindustrien.

- Det er svært at se et beskæftigelsespotentiale på øerne, så en efterlønsreform vil komme til at koste de kommuner penge til overførselsindkomster, siger Michael Svarer.

Han er dog overbevist om, at hvis efterlønnen fjernes i de større byer, vil det tvinge flere i arbejde.

Hvis man ser på udviklingen omkring de større byer med mange efterlønnere - Aalborg og Frederikshavn - så burde der være potentiale for øget beskæftigelse, der kan give et positivt bidrag til kommunekassen i form af øgede skatteindtægter, siger Michael Svarer.

/ritzau/