Det første officielle udkast til en klimaaftale er blevet præsenteret for verdens lande på FN's klimatopmøde i København, erfarer Ritzau.
Det otte sider lange dokument, som Ritzau er i besiddelse af, fastslår blandt andet, at den globale CO2-udledning skal reduceres med 50 procent i 2050. Der lægges desuden op til, at de rige lande skal reducere deres CO2-udledning med 25-40 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990.
Udkastet indeholder også både 1,5 og 2 graders-målet for den fremtidige temperaturstigning på kloden. Det er især de små østater, der har presset på for at få det lavere mål med i en endelig aftale.
Det officielle udkast er lagt på bordet af Michael Zammit Cutajar, som er formand for arbejdsgruppen under FN?s Klimakonvention. Papiret skal nu danne grundlag for de videre forhandlinger i Bella Center.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde