Hver udlænding fra ikke-vestlige lande får 100.000 kroner med bagagen, hvis han eller hun opgiver sin faste opholdstilladelse i Danmark og vender hjem.
Samtidig får kommunerne fuldt ud refunderet udgifter til repatriering af udlændinge mod nu 75 procent.
Endelig afsættes en pulje på 20 millioner kroner, som kommuner kan søge for at motivere udlændinge til at rejse hjem.
Det har regeringen søndag aften aftalt med Dansk Folkeparti, før forhandlingerne om finansloven genoptages mandag morgen.
Aftalen sparer ifølge DF's leder, Pia Kjærsgaard, det danske samfund for store beløb.
- Samtidig sparer man det danske samfund for umådelig mange udgifter og umådelig mange problemer. Vi ved, at der allerede er ved at være problemer omkring plejehjem. Der har været problemer omkring sygehusene og sundhedsudgifter. Der ligger mange store ting i kommunerne, siger Pia Kjærsgaard.
Nu får udlændinge kun 11.000 kroner, hvis de opgiver deres fortrydelsesret til deres faste opholdstilladelse.
Kommunerne skal være opmærksomme på tilbuddet om repatriering til udlændinge, som ikke kan eller vil integreres i Danmark, siger DF's finansordfører Kristian Thulesen Dahl.
- Det gælder den gruppe, der er kommer hertil under asylsystemet og har fået familiesammenføring og fast opholdstilladelse. Vi betaler for, at man opgiver sin livsvarige opholdstilladelse i det danske samfund. Den er meget værd for den pågældende og det danske samfund. Det koster ganske meget at have utilpassede udlændinge i det danske samfund, siger han.
Regeringen vil nu beregne, hvor mange udlændinge der ventes at benytte tilbuddet, oplyser Kristian Thulesen Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde