Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) må konstatere, at der internt i regeringen er uenighed om, hvorvidt udlændinge skal optjene ret til velfærdsydelser, bakker et flertal af danskerne ham op.
I en Gallup-måling foretaget for Berlingske svarer 59 procent af vælgerne, at de er tilhængere af at indføre "et optjeningsprincip til visse lægeydelser som lægehjælp, hjemmehjælp og gymnasieuddannelser".
- Tallet er overraskende højt, siger Jon Kvist, professor ved Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet, idet han peger på traditionen i Danmark for en solidarisk tilgang til velfærdsydelser.
Statsministeren skal dog ikke forvente ekstra vælgeropbakning frem mod et valg på den konto, lyder vurderingen fra politisk kommentator Niels Krause-Kjær:
- Når du kommer ned på enkeltområder, som at folk selv skal forsikre sig for at komme på sygehuset, så begynder opbakningen at smuldre, siger den tidligere pressechef for De Konservative til Berlingske.
Ifølge Berlingskes oplysninger indebærer velfærdsplanen blandt andet, at udlændinge skal tegne en privat sundhedsforsikring de første fire år, de opholder sig i Danmark.
De Konservative er dog fortsat skeptiske, når det gælder dele af forslaget, fastslår politisk ordfører Carina Christensen:
. Vi hører bekymringerne fra Dansk Arbejdsgiverforening, som siger, at vi skal passe på ikke at lave løsninger, så højtuddannet arbejdskraft ikke vil komme til Danmark, siger hun til Berlingske
/ritzau/
-
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde