Det bliver fremover sværere for udlændinge at hæve dansk folkepension.
En ny aftale mellem regeringen, DF og Kristendemokraterne betyder, at udlændinge fremover skal have boet i Danmark i 47 år for at få ret til fuld folkepension.
Det skriver Berlingskes netavis, b.dk.
Aftalen forlænger dermed optjeningstiden til den fulde folkepension med syv år for udlændinge.
På samme måde forlænges optjeningstiden også for udlændinges ret til den fulde boligydelse med syv år, så man nu også skal have boet 47 år i Danmark for at få ret til ydelsen.
I alt opererer aftalen med 12 sådanne optjeningsprincipper.
Skrivebordsplanerne om også at pille ved den obligatoriske sundhedsforsikring og gratis lægebesøg for udlændinge er ikke med i aftalen.
- Men vi har ikke opgivet den del på længere sigt. Dette er en god begyndelse, siger Dansk Folkepartis forhandler, Peter Skaarup.
Han kalder aftalen for et rigtig godt fundament til at sikre den fremtidige velfærd.
Ifølge Berlingske betyder aftalen dog, at indvandrere - som ikke har haft bopæl i Danmark i mindst to år ud af de seneste ti år - ikke længere får tilskud til medicin, med mindre der er tale om kronisk sygdom, et stort medicinforbrug eller en meget lav indkomst.
Nationaløkonomer har tidligere advaret om, at den slags optjeningsprincipper for udlændinge vil hindre Danmark i at rekruttere vigtig udenlandsk arbejdskraft i fremtiden
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker