- Tingene går ikke godt.
Det siger chefforhandleren for G77-landene, der repræsenterer 134 udviklingslande under klimaforhandlingerne i København, til TV2 News.
Sudaneseren Lumumba Stanislaus Di-Aiping forlod torsdag aften i vrede et timelangt møde med det danske formandskab. På vej ud fra mødet rettede han en skarp kritik mod Danmark, som han beskylder for at køre klimatopmødet i sænk.
- Denne konference bliver efter al sandsynligvis ødelagt af dårlige intentioner hos nogle personer, siger Di-Aiping til TV2 News, uden at han ønsker at gå nærmere i detaljer.
På spørgsmålet om hvad han mener, at den danske regering er ude på, ville han kun svare: "Ikke noget godt".
Topmødeminister Connie Hedegaard (K) har ingen kommentarer til sagen, erfarer TV2 News.
Blandt medlemslandene i G77 er Kina og Argentina.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet