Danmark støtter Pakistan, men det kan der blive sat en stopper for, hvis de pakistanske myndigheder fastholder, at Puk Damsgaard Andersen, der er Morgenavisens Jyllands-Postens korrespondent i Islamabad, skal forlade landet.
- Fra dansk side arbejder vi for, at der skal kunne rapporteres og være fuld offentlighed omkring de lande, vi støtter. Det kan få betydning for fremtidige beslutninger, siger De Radikales udenrigsordfører, Niels Helveg Petersen, til avisen.
Tidligere på året besluttede daværende udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), at hæve bistanden til Pakistan fra 60 milliarder kroner til 140 millioner kroner i perioden 2010 til 2012.
Den nye udviklingsminister, Søren Pind (V), vil endnu ikke tage stilling til, om sagen får økonomiske konsekvenser for Pakistan på langt sigt.
Pind siger, at han ser på sagen med stor alvor og siger, at han finder det uacceptabelt, hvis der fra pakistansk side systematisk lægges hindringer for danske journalisters arbejde.
Også Dansk Journalistforbund udtrykker harme over situationen og vil under en forestående international kongres, der holdes 24. maj, konfrontere sin pakistanske pendant.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker