Uffe Elbæk vender tilbage: Bliver uddannelsesordfører
Tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) er snart tilbage på Christiansborg efter at have haft orlov, siden han trådte tilbage som kulturminister i december.
Uffe Elbæk skal være De Radikales ordfører for uddannelse, forskning og innovation. Han bliver også partiets nye ordfører for Nordisk Samarbejde. Det skriver dr.dk.
Uffe Elbæk gik af som kulturminister efter flere dages heftig kritik i sagen om cirkusskolen Akademiet for Utæmmet Kreativitet, AFUK, hvor Uffe Elbæk blev anklaget for nepotisme og vennetjenester.
Sagen handlede blandt andet om, at den daværende kulturminister havde lagt fem af omkring 20 kulturministerielle arrangementer på AFUK, hvor Uffe Elbæk sad i bestyrelsen fra 2008 til 2011.
Efter et samråd besluttede et enigt kulturudvalg i Folketinget, at der skulle nedsættes en rigsrevisionsundersøgelse af Uffe Elbæks forhold til AFUK.
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Elbæks partileder, økonomiminister Margrethe Vestager (R), syntes, at sagen var for lille til at koste Elbæk posten. Alligevel tog Elbæk selv konsekvensen.
Det radikale hovedbestyrelsesmedlem Pernille Boye Koch har været vikar for Uffe Elbæk, mens han har holdt pause fra Folketinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde