Manglende reformer, fremmedfrygt og EU-forbehold er ved at køre Danmark af sporet i en verden under dramatisk forandring.
Sådan lyder advarslen fra Uffe Ellemann-Jensen i en ny bog med titlen "Nu gik det lige så godt, men så gik verden af lave".
- Vi er nødt til på en række områder at indrette os anderledes, hvis vi skal kunne se fremtiden trygt i møde, forklarer Uffe Ellemann-Jensen i et interview med Berlingske Tidende.
På trods af den økonomiske nedtur mangler der krisebevidsthed i Danmark, mener Ellemann, der klandrer sin efterfølger, Anders Fogh Rasmussens (V) regering for at have brugt for mange penge. Han roser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at tage udfordringen op, men Uffe Ellemann-Jensen konkluderer samtidig, at en ansvarlig regering bør melde ud, at efterlønnen helt skal afskaffes.
- Jeg når til den konklusion, at vi slet ikke er ude af krisen endnu. Og vi kommer ikke ud af krisen, før vi har gennemført meget vanskelige reformer af velfærdssystemet, siger han til Berlingske Tidende.
Samtidig har en generaliserende udlændingedebat givet Danmark et ry som fremmedfjendsk, advarer den tidligere udenrigsminister.
- Det kan blive meget dyrt for os i en situation, hvor vi får meget brug for kvalificeret arbejdskraft, siger Uffe Ellemann-Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde