Han bliver kritiseret for at være for blød i sit arbejde for at forhindre vedtagelsen af en menneskeretsstridig lov i Uganda, der har til formål at kriminalisere homoseksualitet, herunder muligvis at indføre dødsstraf over for homoseksuelle. Det skriver Politiken.
I modsætning til tidligere VK-ministre og den britiske premierminister, David Cameron, afviser udviklingsministeren nemlig at true Uganda med at skære i de godt 300 millioner årlige danske støttekroner, som udgør verdens tredjestørste støttebidrag til Uganda.
Det kritiserer tidligere udviklingsminister Søren Pind (V).
- Jeg meddelte sidste år Uganda, at det ville få en klar økonomisk konsekvens, hvis den lov blev vedtaget. At vi ikke kunne opretholde det niveau, vi havde, og måden, vi gjorde det på.
- Der skal være en klar konsekvens. Vi kan ikke operere et sted, hvor man slår homoseksuelle ihjel, fordi de er homoseksuelle, siger Søren Pind.
Trods årelang international fordømmelse valgte den ugandiske parlamentariker David Bahati 7. februar at genfremsætte et lovforslag, der i øjeblikket behandles i en parlamentarisk komité. Meget tyder på, at loven kan blive vedtaget i parlamentet.
Storbritannien har direkte koblet homoseksuelles rettigheder sammen med størrelsen af udviklingsbistanden.
Christian Friis Bach anser det dog for at være gammeldags og ineffektivt at bruge trusler på pengepungen som metode til at forhindre lovforslagets vedtagelse. Han understreger, at danske diplomater arbejder på at påvirke processen i Uganda.
- Den bedste måde at gøre det på er ikke ved at true med at stikke af, men ved at true med at blive, siger Christian Friis Bach til Politiken.
Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) mener, at Danmark klart skal sige, at en vedtagelse vil få økonomiske konsekvenser.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker