974 svimlende milliarder kroner. Så mange penge havde EU på husholdningsbudgettet til fordeling blandt sine 27 medlemslande i 2008.
Kigger man på de danske udgifter og indtægter, så var unionsmedlemskabet ikke just nogen overskudsgivende forretning. Danmark var nemlig en af nettobidragyderne til det europæiske projekt sidste år. Faktisk skal man helt tilbage til år 2000 for at finde et overskud på den danske EU-betalingsbalance.
Samlet set satte vi over en halv milliard euro - svarende til over fire milliarder danske kroner - mere ind på den store europæiske bankkonto, end vi hev ud.
Men ifølge EU's budgetkommissær bør medlemslandene slet ikke se på, hvor meget de får ind på kontoen sammenlignet med, hvad de betaler.
- Jeg tror ikke, at vi skal tænke på nettobalancen. Det europæiske projekt handler ikke om, hvem der får hvor meget, siger Algirdas emeta.
Hans talsmand påpeger i øvrigt, at Danmark sammenlignet med 2007 har fået større glæde af den europæiske pengetank. Kigger man på nettobalancen for 2007, fik Danmark 0,27 procent mindre ind, end vi selv gav ud. Det tal faldt til 0,23 procent i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde