To uger efter valget har Dansk Folkeparti sat det hold, som skal udfordre og danne opposition til den kommende røde regering.
Det bliver med den 31-årige Martin Henriksen i en nøglerolle som integrationsordfører med ansvar for hele udlændingeområdet.
- Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at integrations- og udlændingepolitikken har stor interesse for mig. Så jeg er da tilfreds med den nye udfordring, siger han.
Martin Henriksen er også medlem af Dansk Folkepartis gruppebestyrelse og anses for at være en af fremtidens folk i DF. Han vil dog ikke selv kommentere, om den nye titel er et tegn på, at han træder et skridt højere op i hierarkiet.
- Det vil jeg lade andre om at afgøre.
Tidligere har udlændingeområdet været en opgave for partiets næstformand, Peter Skaarup, mens Martin Henriksen senest har haft opgaven som socialordfører.
Den nye integrationsordfører betegner det som "en tung arv at løfte" udlændinge- og integrationsområdet efter Peter Skaarup og før ham Jesper Langballe.
De øvrige topposter i Dansk Folkeparti er uændret.
Partiformand Pia Kjærsgaard er politisk ordfører Kristian Thulesen Dahl er gruppeformand og finansordfører, næstformand Peter Skaarup er retsordfører og Søren Espersen fortsætter som udenrigsordfører.
Sammen med Martin Henriksen danner de også partiets gruppebestyrelse.
Fordelingen af ordførerposter betyder også et generationsskifte på posten som kirkeordfører, hvor nyvalgte Christian Langballe overtager efter sin far, Jesper Langballe, der ikke genopstillede. Den nye Langballe bliver også indfødsretsordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker