Ung vestjyde skal stå i spidsen for DSU
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har valgt tidligere næstformand Alexander Grandt Pedersen som ny formand.
Han afløser dermed Camilla Schwalbe, der stopper efter to år på posten som formand for de unge socialdemokrater.
Alexander Grandt Pedersen er 24 år og født og opvokset i Esbjerg. Han markerede sig første gang i offentligheden som formand for foreningen Danske Skoleelever fra 2005 til 2006.
Siden 2012 har han været næstformand i DSU, ligesom han er næstformand i Dansk Ungdoms Fællesråd og medlem af bestyrelsen i den internationale socialdemokratiske ungdomsorganisation, IUSY.
Tidligere har han været formand for DSU's lokalafdelinger i både Esbjerg og København.
Den nu tidligere DSU-formand Camilla Schwalbe har markeret sig som en af de mest højlydte kritikere af den socialdemokratisk ledede regering.
Blandt andet har hun skældt finansminister Bjarne Corydon (S) ud for ikke at ville indføre krav om sociale klausuler hos kommunerne, og senest tordnede hun mod salget af dele af Dong til investeringsbanken Goldman Sachs.
Camilla Schwalbe begrundede sin afgang med, at hun efter ti år som aktiv har aftjent sin værnepligt i DSU. Hun fortsætter dog sin politiske karriere som medlem af kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned