Mens spørgsmålet om en afskaffelse af efterlønnen lige nu er det vigtigste stridspunkt mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, så er arbejdsløsheden blandt unge faktisk et større samfundsproblem.
Det siger professor Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til 21 Søndag.
- Jeg mener faktisk, at ungdomsarbejdsløsheden er det største samfundsproblem, vi har lige nu. Og det hænger jo så sammen med, at vi har investeret en masse samfundskroner i de unges uddannelse, påpeger Flemming Ibsen.
Han advarer om, at Danmark i slutningen af 1980'erne og i starten af 1990'erne tabte højtuddannede unge på gulvet.
Ud over at de unges ressourcer dengang aldrig blev udnyttet, betød det samtidig, at de unge ikke blev en skatteindtægt.
De unge blev tværtimod en udgift for kontanthjælps- og dagpengekasserne. Derfor mener Flemming Ibsen, at problemet er større end den aktuelle debat om efterlønnen til de ældre.
- Vi har en stor diskussion om efterløn for tiden, og vi ønsker at øge arbejdsudbuddet, og der vil det være en katastrofe for Danmark, hvis vi taber en ungdomsgeneration på gulvet, siger Flemming Ibsen.
Ifølge fagforeningen Djøf, der blandt andet repræsenterer jurister, statskundskabsuddannede og økonomer, var i alt 854 akademikere uden job i november 2010.
Blandt dem var 33,5 procent unge, som har været uddannet under et år. I november 2007 var tallet kun 20,2 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde