Unge fra liste Ø smadrede valgplakater

Det politiske engagement tog overhånd, da tre unge fra Enhedslisten torsdag aften hængte valgplakater op i Næstved.

De nøjedes nemlig ikke med at hænge deres eget partis plakater op, men smadrede også valgplakater fra Venstre og Dansk Folkeparti. De venstreorienterede unge havde spraymaling med og nåede at ødelægge tre-fire valgplakater, før det lokale politi dukkede op. Det koster en sigtelse for hærværk, oplyser politiet i Næstved.
/ritzau/




Unge fra Enhedslisten sigtet for hærværk efter at have ødelagt valgplakater for politiske modstandere.

Offentliggjort Sidst opdateret