Stadig flere unge må gå forgæves efter praktikpladser, så de kan få færdiggjort deres uddannelser.
Nye tal fra undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) afslører, at der i april var 8709 praktikpladssøgende elever, hvilket er en stigning på 11 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Alene fra marts til april er der kommet 215 nye i køen til praktikpladserne.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, mener, at det er et "kæmpe spild af ressourcer", når de unge ikke få deres uddannelse på grund af manglende praktikpladser.
- Desværre må vi endnu engang konstatere, at flere og flere unge ikke kan få en praktikplads under denne regering. Et problem der i høj grad skyldes regeringen og Dansk Folkepartis manglende vilje til at sætte gang i væksten, siger Christine Antorini.
Socialdemokraterne foreslår i stedet at give de unge en såkaldt praktikpladsgaranti.
Der skal oprettes praktikpladscentre, ligesom der skal bruges sociale klausuler. Med andre ord skal der stilles krav om praktikpladser, for at en virksomhed for eksempel kan få offentlige anlægsopgaver.
- Samtidig vil vi oprette flere og kvalitativt bedre skolepraktikpladser til de unge, der alligevel ikke kan få en ordinær praktikplads, siger Christine Antorini.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker