Unge konservative til Pape: Drop støtte til hadprædikantlov
De Konservatives ungdomsparti, Konservativ Ungdom (KU), stiller lørdag et forslag om, at folketingsgruppen og Søren Pape Poulsen (billedet) skal trække sig fra den såkaldte hadprædikantlov. Foto: Polfoto/Tidsvilde Stine
Polfoto/Tidsvilde Stine
De Konservatives landsråd starter med, at ungdomspartiet vil trække støtten til den nye hadprædikantlov.
De Konservative starter sit landsråd lørdag, og den konservative folketingsgruppe møder fra starten modstand fra baglandet.
De Konservatives ungdomsparti, Konservativ Ungdom (KU), stiller nemlig et forslag om, at folketingsgruppen skal trække sig fra den såkaldte hadprædikantlov.
- I KU og store dele af baglandet er vi dybt skuffede over, at Det Konservative Folkeparti indgik aftalen om hadprædikantloven.
- Vi kan ikke acceptere, at man vil ofre ytringsfriheden som en grundlæggende frihedsrettighed til fordel for falsk tryghed, siger Andreas Weidinger, der er landsformand for Konservativ Ungdom, i en mail til Ritzau.
Kritikken har længe lydt mod loven.
Regeringen er blandt andet blevet beskyldt af jurister for at være på kant med grundlovens forbud mod forskelsbehandling på baggrund af religion.
Det sker, fordi den i de formelle begrundelser for sin lovpakke mod hadprædikanter kun udpeger religiøse foreninger som mål for lovene.
- Vi indstiller nu til landsrådet, at den konservative folketingsgruppe fortæller aftaleparterne, at de ikke kan se sig selv i den indgåede aftale, siger Andreas Weidinger.
Han mener, at det er et "svigt af dimensioner", når De Konservative ikke står fast på de "frihedsrettigheder".
- Hvis baglandet stemmer for forslaget imod hadprædikantaftalen, så forventer vi naturligvis, at partiet trækker sig fra aftalen med det samme. Ellers kan man godt aflyse den politiske drøftelse og holde flere skåltaler i stedet, siger Andreas Weidinger.
Aftalen blev indgået før sommer, men lovgivningsarbejdet er udskudt til senere på efteråret.
Aftalen blev lavet mellem regeringen, Socialdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker