De unge røde i SF's ungdomsorganisation blåstempler, at den kommende skatteform skaber mere ulighed i samfundet.
- Det er hel klart det rigtige at fokusere på at gøre livet lettere for hårdtarbejdende lønmodtagere. Så en skattereform skal ikke - isoleret set - bidrage til større lighed, siger landsformand i SFU Gry Poulsen.
Støtteerklæringen kommer, efter at SF's skatteminister, Thor Möger Pedersen, har gjort det klart, at S-R-SF-regeringen vil sænke skatten på lønindkomster, men ikke på kontanthjælp, dagpenge og SU.
Skattereformen bliver altså ikke til fordel for de danskere, der står uden for arbejdsmarkedet.
Det sker på trods af, at netop SF før folketingsvalget gjorde det til et mål for den kommende regering, at den skulle mindske uligheden - målt ud fra den såkaldte Gini-koefficient. En anerkendt international målestok for den økonomiske ulighed i et samfund.
Gry Poulsen understreger dog, at hun stadig mener, at for eksempel SU'en bør løn- og pristalsreguleret.
- Det er selvfølgelig vigtigt, at det overordnede mål er at mindske uligheden i samfundet. Derfor har regeringen da også afskaffet fattigdomsydelserne, og den næste finanslov skal - samlet set - reducere gini-koefficienten.
- Det er måske ikke det perfekte mål eller rigtige værktøj, men det er det bedste, vi har til at måle uligheden, siger SFU's formand.
Skatteministeren skriver i en kronik i Berlingske, at det skal kunne betale sig at gå på arbejde.
- Det betyder også, at studerende og kontanthjælpsmodtagere må stå over i denne omgang, erklærer Thor Möger Pedersen.
Han præciserer ikke, hvilke instrumenter regeringen vil bruge til at sænke skatten, men ifølge økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet er det oplagt at øge beskæftigelsesfradraget.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker