- Grundlæggende mener vi i DSU, at vi ikke skal sende officielle danske repræsentanter til EM i Ukraine, når situationen er så kritisabel, at både demokrati og menneskerettigheder er under pres, siger formand Camilla Schwalbe.
Regeringens koordinationsudvalg mødes onsdag for at træffe den endelig beslutning om deltagelsen i EM.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt slog dog allerede tirsdag fast, at kulturminister Uffe Elbæk (R) tager af sted og har tidligere argumenteret med, at sport og politik ikke skal blandes sammen.
- Det er en naiv forestilling, at sport og politik ikke skal blandes sammen. De to ting har altid udgjort en fælles arena. Det har vi utallige eksempler på tilbage i tiden. Så sent som i 2008 ved OL i Beijing blev politik og sport også blandet sammen, siger DSU-formanden.
Kulturministeren vil bruge besøget i Ukraine til at snakke med oppositionen "hvis det overhovedet kan lade sig gøre rent praktisk både før og efter kampen". Og det tvivler Camilla Schwalbe på, vil lykkes for ministeren.
- Jeg har meget svært ved at se, hvordan en dansk kulturminister, som står på tribunerne ved EM i Ukraine og drikker øl og trykker hænder med det ukrainske styre, kan gøre nogen forskel, siger hun.
- Hvis Uffe Elbæk insisterer på at tage derned, så synes jeg, at han skal droppe fodboldkampen og i stedet prioritere tiden til at tage rundt og snakke med oppositionen i Ukraine, siger Camilla Schwalbe.
DSU-formanden afviser, at udmeldingen er et opgør med statsministeren og partilinjen.
- Selvfølgelig skal vi bakke op om socialdemokratiet og Helle Thorning, og det gør vi også som udgangspunkt i alle spørgsmål, siger hun.
- Men vi er også et ungdomsparti, der er rundet af holdninger, og vores holdning er klar til det her spørgsmål og var den samme i 2008, siger Camilla Schwalbe.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned