Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal slå i bordet over for DF-formand Pia Kjærsgaard.
Det mener formanden for Venstres Ungdom, Jakob Engel Schmidt, efter Dansk Folkeparti onsdag spillede ud med et af de hårdeste krav på udlændingeområdet, som længe er set: DF vil stoppe al indvandring fra ikke-vestlige lande.
- Det kan ikke blive ved med Dansk Folkeparti. Nu må de på køl. Den ene racistiske udtalelse kan ikke erstatte den anden blot for at holde indvandrerdebatten i gang, siger Jakob Engel Schmidt.
Han mener ikke, at der er plads til yderligere stramninger i forhold til flygtninge og indvandrere.
- Vi kan ikke samarbejde med et parti, der konstant vil stramme integrationspolitikken. Elastikken er strakt til bristepunktet, og den springer, hvis man hiver mere i den, siger VU-formanden.
Han mener ligesom Venstre, at forslaget rammer forkert.
- Om folk kommer fra Indien, Pakistan, England eller USA er ligegyldigt, bare de vil bidrage til vores samfund, siger Jakob Engel Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker