Unges sløve valgdeltagelse skal undersøges
To valgforskere har sat sig for at undersøge, hvorfor så få unge gider rejse sig fra sofaen og stemme ved kommunalvalgene . Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ved valget i 2009 stemte mindre end hver anden ung mellem 18 og 29 år. Ved samme valg var stemmeprocenten blandt alle vælgere knap 66 procent.
Og lysten til at sætte krydset til valget den 19. november i år ser ikke ud til at stige blandt de yngste vælgere, viser en undersøgelse foretaget af Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.
Ifølge undersøgelsen, der er gennemført i marts i år, var kun 35 procent af unge i alderen 18-24 år sikre på, at de ville sætte et kryds ved det kommende byrådsvalg.
To valgforskere fra Københavns Universitet, Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen, skal nu undersøge, hvad der kan få de unge til at involvere sig mere.
- Vi skal for eksempel måle på de her mobile valgsteder, som mange kommuner i forvejen har tænkt sig at sætte i gang. Så prøver vi at finde ud, om det har en effekt, og hvilken effekt det i så fald har, siger Yosef Bhatti til Fyens Stiftstidende.
En af dem, der ikke er sikker på at stemme, er 26-årige Adam Hansen fra Odense.
- Det kommer an på, om jeg når at sætte mig ind i det. Jeg har ikke rigtig hørt noget om kommunalvalget, og det er ikke noget, jeg taler med venner eller kolleger om, siger han til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned