Regeringens omstridte Burka-rapport er blevet offentliggjort. Og det glæder Københavns Universitet, som står bag rapporten. Universitetet havde nemlig indgået en aftale med Indenrigsministeriet om ikke at udtale sig om rapporten, før den var offentliggjort.
- Det var en hård søndag, hvor vi måtte høre på kritik af vores metoder og habilitet uden, at vi kunne tage til genmæle, siger Kirsten Refsing, der er dekan for det humanistiske fakultet på Københavns Universitet.
Universitet havde indvilget i at indgå tavshedsklausulen med ministeriet for at politikerne kunne få ro til at diskutere rapporten.
- Nu viste det sig så, at det var politikerne selv, der gik ud og gjorde en stor diskussion af det inden offentliggørelsen, mens vi holdt os til vores del af aftalen, siger dekanen.
Hun siger, at universitetet har været med til at presse på for at få rapporten offentliggjort. Og hun afviser, at den sætter universitets troværdighed på spil.
- Nej da, overhovedet ikke. Denne her rapport er lavet efter alle kunstens regler, siger Kirsten Refsing.
Noget af kritikken går på den måde, forskerne har undersøgt antallet af burkaer og niqab'er på. Forskerne har blandt andet spurgt en række personer omkring det muslimske miljø, og siger selv, at det er den bedste måde at gøre det på. Og forskerne bakkes op af dekanen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet