Den liberale gruppe i EU-Parlamentet har nemlig besluttet sig for at stemme imod anti-pirataftalen, når den kommer til afstemning i parlamentet.
Det samme har den socialdemokratiske gruppe og De Grønne givet udtryk for. Dermed tegner der sig et flertal mod Acta, der dog er betinget af, at parlamentarikere fra de andre grupper også vælger at stemme imod.
- Selvom vi klart støtter beskyttelsen af immaterielle ejendomsrettigheder, er vi også fortalere for fundamentale rettigheder og friheder. Vi er meget bekymrede for, at Acta ikke rammer den rigtige balance, siger Guy Verhofstadt, der er leder af den liberale gruppe.
Det er endnu ikke sikkert, hvornår aftalen skal til afstemning i parlamentet, men det ventes at blive i juni.
Bliver Acta forkastet ved den lejlighed, betyder det, at aftalen lægges i graven for de 22 EU-lande - heriblandt Danmark - der har underskrevet aftalen.
Kritikken har haglet ned over aftalen. Kritikerne frygter blandt andet, at Acta vil hæmme ytringsfriheden og ødelægge det fri internet, som vi kender det i dag.
Desuden har Læger uden Grænser sagt, at aftalen kan koste menneskeliv i fattige lande, hvor livstruende sygdomme behandles med lovlig kopimedicin.
Ifølge nogle vil medicinalvirksomheder nemlig få ret til at stoppe produktionen af kopimedicin, alene hvis der er mistanke om decideret forfalskning.
Det har fået flere lande til at sætte implementeringen af Acta i bero.
I mellemtiden har EU-Kommissionen sendt Acta til EU-domstolen. Her skal aftalen ses efter i sømmene for at afgøre, om den strider med EU's grundlæggende værdier.
Den proces kan tage op til to år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned