USA sender eksperter til Danmark for at hjælpe med den stigende bandekriminalitet. Det lover Janet Napolitano, der er minister for intern sikkerhed i USA.
Justitsminister Brian Mikkelsen havde tirsdag besøg af Janet Napolitano for at indgå fælles samarbejde om bandekriminalitet.
- Lige nu arbejder Danmark og USA sammen om mange ting. Vi har noget ekspertise omkring bandekriminalitet, og vi forstår, at det øgede niveau af kriminalitet i Danmark er direkte relateret til banderne. Hvis vi kan give ekspertise, der vil hjælpe, vil vi med glæde gøre det, siger Janet Napolitano.
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) er glad for samarbejdet og vil ud over møderne også indlede et forskningsprojekt, som kan belyse problemerne i Danmark.
- Først og fremmest vil vi indlede en række af møder, hvor vi vil få de bedste råd, som de kan give. Vi vil lave et forskningsprojekt, som handler om, hvorfor nogle byområder er mere ramt af bandekriminalitet end andre, siger Brian Mikkelsen.
Det er især ungdomskriminaliteten, justitsministeren vil gøre op med. Her mener han, at Danmark kan trække på USA's erfaringer.
- Vi kan lære af de fejltagelser, som USA har gjort. Det har vi jo lært af vores ungdomskriminalitet, at vi skal gribe ind allerede, når de er 8-9 og 10 år. Man skal sørge for, at de unge kommer i skole og holde øje med dem, så de dukker op til sport om eftermiddagen, siger justitsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde