USA vil de næste fem år investere 85 millioner dollar (knap 430 millioner kroner) i vedvarende energi og andre teknologier, der bremser udledningen af drivhusgasser. Det skal ske som en del af en pakke fra de industrialiserede lande til 350 millioner dollar.
Det afslører den amerikanske energiminister, Steven Chu, der landede i København søndag.
Men det vil helt sikkert ikke imponere de afrikanske lande og de øvrige udviklingslande, der kræver mange milliarder dollar på bordet.
Chu præsenterer et finansieringsprogram, der blandt andet skal reducere brugen af petroleumslamper, mærke energibesparende produkter til husholdninger, etablere et webbaseret program, der skal koordinere og fremme etableringen af klimaløsninger i den tredje verden, og der skal afsættes flere penge til Verdensbanskens klimafond.
Nyheden om det amerikansk bidrag kom samtidig med, at de fattige lande udtrykte stor utilfredshed på klimatopmødet i København over tempoet i forhandlingerne.
De fattige lande frygter, at USA og andre pønser på at lægge Kyoto-aftalen i graven. Det er foreløbig den eneste aftale, der binder de rige lande til at nedskære deres CO2-udledninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde