V: Alt for mange eritreere får asyl

Den høje godkendelsesproces blandt asylansøgere fra Eritrea bør give anledning til politisk handling, mener Venstres udlændingeordfører Karsten Lauritzen.

Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at 119 ud af 122 ansøgere fra det østafrikanske land har fået deres anmodning godkendt, siden sagsbehandlingen blev genoptaget i december, og det bekymrer oppositionens største parti.

- Det er en anerkendelsesproces på næsten 100, og Eritrea-rapporten lader ikke til at være det effektive værn mod asyltilstrømning, som regeringen havde lagt op til, konstaterer Karsten Lauritzen over for Ritzau.

Han henviser til resultatet af den "fact finding mission", som styrelsen satte i gang, efter man i august satte behandlingen af asylansøgninger fra Eritrea i bero på grund af en voldsom stigning i antallet.

Rapporten er blevet udsat for voldsom kritik for blandt andet at underdrive forfølgelsesrisikoen for eritreere, som vender tilbage til landet efter at være flygtet fra værnepligt.

Karsten Lauritzen ser de nye tal som et udtryk for, at desertering giver eritreere asyl i Danmark, og det bekymrer ham.

- Man kan frygte, at der er skabt en mekanisme, hvor folk deserterer fra hæren og tager til Danmark, hvor man nærmest har garanti for at få asyl, siger han og tilføjer:

- Regering må komme med nogle svar på, hvordan man vil standse asyltilstrømningen ellers vil der komme et enormt pres på Danmark, når det her rygtes i Eritrea og blandt menneskesmuglere.

Spørgsmål: Er det forkert, at folk fra Eritrea får asyl, hvis de er flygtet fra værnepligt?

- Det er vores internationale forpligtelser, der afgør det, men det er en mærkelig mekanisme.

- Der er ikke borgerkrig i Eritrea, og de folk, der kommer herop har mere karakter af, at de flygter fra et liv, hvor de ikke har de samme muligheder som i Danmark, end nogen, der brug for beskyttelser, vurderer Karsten Lauritzen.

Han understreger, at Danmark skal overholde sine internationale forpligtelser til at tage imod flygtninge, og Venstre vil derfor begrænse tilstrømningen ved at gøre livet som asylansøger mindre attraktivt.

- Man skal ikke have fuld kontanthjælp og kunne bo og arbejde uden for centrene, mener Karsten Lauritzen.

Eritreere udgjorde sidste år 15 procent af de i alt 14.815 personer, som søgte asyl i Danmark.