En rød regering lover fagforbundet 3F større skattefradrag for faglige kontingenter samt lovindgreb i overenskomsterne for at stoppe udenlandsk arbejdskraft mod at få fagforbundets millionstøtte i valgkampen.
Det siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, til løfterne søndag ved 3Fs kongres fra Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt samt SF's leder, Villy Søvndal.
De to partiformænd kræver, at offentlige arbejdsgivere stiller krav til løn- og ansættelsesvilkår, når de sender opgaver i udbud eller køber ind. De vil også tvinge private arbejdsgivere til at sikre, at deres underleverandører overholder løn- og ansættelsesforhold.
- I weekenden så vi den helt store mestergris blive skåret mellem S-SF og 3F. Der er virkelig tale om noget for noget. S-SF lover en række økonomiske lempelser til gavn for fagbevægelsen og vil gennemtvinge overenskomster ved lov over for tredjepart. Det er selvfølgelig betaling for, at 3F's kasse skal åbnes i valgkampen, siger Peter Christensen.
Han påpeger, at en rød regering vil hæve skattefradrag for faglige kontingenter samt forlænge dagpengeperioden. 3F's røde samarbejde harmonerer ikke med, at mange af fagforbundets medlemmer stemmer borgerligt, mener han.
- De mange medlemmer støtter med deres penge en lempelig udlændingepolitik og med deres stemme støtter de en konsekvent udlændingepolitik. Det er selvfølgelig lidt mærkeligt, siger Peter Christensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned