V: Bødskov må garantere syriske flygtninges hjemsendelse
Venstre så allerhelst, at Flygtningenævnet havde beholdt den individuelle vurdering af de syriske flygtninge i stedet for - som nævnet besluttede onsdag - at give automatisk asyl, hvis flygtningene kommer fra nogle af de mest voldsramte områder i Syrien.
Men når det nu Flygtningenævnet har besluttet at ændre praksis, vil partiets integrationsordfører, Inger Støjberg, have regeringen og justitsminister Morten Bødskov (S) på banen.
- Når krigen i Syrien er slut, skal disse mennesker sendes hjem igen. De skal hjælpes tilbage. Der vil jeg have en garanti fra justitsministeren på, at han aktivt går ind og hjælper disse mennesker tilbage, når der er fred.
- Det er klart noget af det, vi vil følge tæt: At de reelt bliver hjulpet hjem, siger Inger Støjberg.
Hun havde foretrukket, at den individuelle vurdering af de syriske flygtninge var fortsat, men at man i stedet havde speedet behandlingen af de enkelte sager op.
- Der er ingen tvivl om, at vi står overfor en forfærdelig humanitær katastrofe, men jeg er ikke enig i Flygtningenævnets afgørelse her, siger Inger Støjberg.
- Jeg mener, at man i stedet skal lave en procedure, hvor man gennemgår sagerne meget hurtigere, men at det stadig beror på en individuel vurdering. Det er den praksis, vi normalt bruger i Danmark, og den synes jeg, at vi skal holde fast i.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde