V: Handicapfødsler er et mindre problem
Hos Venstre mener man ikke, at handicapfødsler i fætter-kusine-ægteskaber er et stort problem. Alligevel ser integrationsordfører Karsten Lauritzen gerne grundigere forskning i, hvorfor etniske minoriteter er mere syge end danskere.
- De Konservative nævner et eksempel med et handicappet nyfødt barn, og at man ikke kan forske i relationen mellem fætter-kusine-ægteskaber og hyppigheden af handicapfødsler, som det er nu. Det, synes jeg, er en mindre interessant problemstilling. Det er trods alt begrænset, hvor mange handicappede børn, der bliver født i Danmark, siger Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen.
I 2001 foretog John F. Kennedy Instituttet i Glostrup ellers en undersøgelse, som viste, at mindst 15 procent af de udviklingshæmmede indvandrerbørn i det daværende Københavns Amt sandsynligvis havde fået deres handicap, fordi deres forældre var fætre og kusiner.
Karsten Lauritzen er dog enig i, at der hos nydanskere er en manglende forståelse for, hvordan sundhedsvæsenet fungerer.
- Den meste forskning peger på, at uligheden i sundheden blandt andet går på etnicitet. Den ulighed vil vi gerne til livs. Vi skal sikre, at danskere såvel som nydanskere bliver så lidt syge som muligt. Det, forestiller jeg mig, er ideen med deres forslag, og det er en god ide, siger han.
/ritzau/
Handicapfødsler blandt nydanskere er ikke et stort problem, siger Venstre. Men uligheden i sundhedsvæsenet vil partiet gerne medvirke til at fjerne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned