V: Hjælp afviste asylsøgere i hjemlandet
Grækenland og Italien oversvømmes af fattige udlændinge fra Afrika, Mellemøsten og Asien. De har ingen chance for at blive anerkendt som flygtninge, men søger et bedre liv i Europa. EU bør hjælpe dem i nærområdet, ikke ved at svække flygtningebegrebet.
Det siger Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen. Tyske domstole fastslår ifølge Politiken, at Tyskland ikke må returnere asylsøgere til Italien, som skal behandle deres asylsag ifølge Dublin-konventionen.
- Langt de fleste, at de, der kommer, har ingen jordisk chance for at blive flygtninge. Så virker det lidt specielt at skulle sende dem til Nordsverige i stedet for have dem tæt på, hvor de kommer fra, så man også kan sende dem retur, siger Jan E. Jørgensen.
- Man kan sagtens forstå de mennesker, som kan kigge ind i Europa, som for dem må stå som det forjættede land. Men Europa kan ikke huse Afrikas befolkning. Vejen frem er at bekæmpe fattigdom i Afrika. Ikke ved at tage afrikanere til Europa.
Derfor bør Danmark og EU hellere hjælpe fattige mennesker i deres nærområde end bilde dem ind at de kan få asyl eller et bedre liv i et EU-land, siger Jan E. Jørgensen.
- Vi kan hjælpe omkring ti gange så meget i nærområdet end ved at hjælpe i Europa. Vi kan oprette flygtningelejre i nærområderne og bruge ressourcer dér i stedet for at bruge dem i Europa, siger Venstres indfødsretsordfører.
Dansk Flygtningehjælps formand Andreas Kamm vil fordele asylsøgere solidarisk i EU, så Grækenland og Italien ikke oversvømmes. Han mener, at danske domstole måske afviser at returnere asylsøgere til Italien ligesom tyske domstole.
- Det tyder på, at Italien ikke lever op til sine forpligtelser overfor asylsøgere. Det må regeringen tage op med italienerne, siger Jan E. Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde