Debatten om Femern-broens eksistensberettigelse er blevet et varmt tema i valgkampen. I går kunne man her på folketidende.dk læse SFs gruppeformand Ole Sohn uddybe partiets forslag om at skrotte planerne om Femern-broen til fordel for en fast forbindelse fra Gedser til Rostock.
Det har Venstres kandidat i Lolland-kredsen, Flemming Møller, læst. Og han undrer sig over Ole Sohns argumentation.
- Han siger, at trafikstrømmene vil ændre sig. Ja, det kan da godt være, men der er da intet, der tyder på, at trafikintensiteten mellem Rødby og Puttgarden bliver mindre.
- Det kan godt være, at der kommer mere over Gedser-Rostock, men det er overhovedet ikke noget problem. For hvis det viser sig, at vi skal have en bro der også, så bygger vi bare den. Hvor svært kan det være?, siger Flemming Møller.
Han tilføjer:
- Den ene bro er jo ikke en hindring for den anden. De hænger jo økonomisk sammen i sig selv, hvis der er tilstrækkelig trafik til, at broafgifterne kan betale renter og afdrag på investeringssummen. Så enkelt er det. Det er ligesom at etablere en købmandsbutik: Hvis der er kunder nok i butikken, kan man få forretningen til at køre. Sådan er det også med broerne, og det er utroligt, så vanskeligt det er at få det til at trænge ind i hovedet på SF, siger Flemming Møller.
Læs mere om Flemming Møllers reaktion på Ole Sohns kommentar i Folketidende fredag.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde