Det vil være til gavn for både klimaet og Danmark, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen kan få lov til at bruge sin tid på at få overbevist resten af verden om, at en ny global klimaaftale skal være både juridisk og bindende.
Det siger Venstres klimaordfører, Lars Christian Lilleholt, som beskylder Socialdemokraterne for at spilde statsministerens tid ved at kalde ham i samråd om, hvorvidt en klimaaftale skal være juridisk bindende eller ej.
- Socialdemokraterne og Mette Gjerskov ved udmærket godt, at statsministeren går efter en både juridisk og bindende klimaaftale, og derfor er det spild af tid at kalde statsministeren i samråd, siger Lilleholt.
Han er irriteret over, at Socialdemokraternes klimaordfører på baggrund af "forvirring om regeringens klimamålsætning" nu har krævet statsministeren i samråd på onsdag.
- Med mindre end 50 dage til klimatopmødet har statsministeren nok andet at beskæftige sig med end at skulle sidde og gentage, hvad Mette Gjerskov og Socialdemokraterne godt ved, lyder det fra Lars Christian Lilleholt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned