V-lokalformand har tillid til Troels Lund
Foto: Camilla røNde /Scanpix
Camilla røNde /Scanpix
Der er fortsat fuld opbakning til Troels Lund Poulsen (V) fra hans lokale valgkreds i Hedensted.
Det fastslår kommuneforeningsformand Peter Schmidt Hansen, efter at dagbladet BT i dag citerer politiafhøringer af den tidligere skatteministers spindoktor, hvoraf det fremgår, at en rasende Troels Lund Poulsen ville fyre Københavns skattedirektør.
- Vi kan ikke have andet end en tillid. Hvad der er kommet frem af forskellige ting, det må køre gennem en kommission, siger Peter Schmidt Hansen.
Spørgsmål: Men har I stadigvæk tillid til Troels Lund Poulsen ikke har gjort noget ulovligt?
- Helt klart. Der kører jo en sag, og det bliver undersøgt, og det har vi fuld tillid til, at det er foregået på en ordentlig måde, siger han.
Spørgsmål: Har I fået et løfte fra ham om, at der ikke er foregået noget ulovligt?
- Helt klart. Det der medieshow, det har vi ingen tillid til, siger kommuneforeningsformanden.
Ifølge dagbladet BT har Troels Lund Poulsens tidligere spindoktor Peter Arnfeldt forklaret politiet, "at Troels Lund Poulsen tydeligt gav udtryk for muligheden for at fjerne direktør Erling Andersen fra posten eller foretage ændringer af afgørelsen".
Peter Arnfeldt har ifølge avisen også erkendt, at "han og Troels Lund Poulsen var utilfredse med afgørelsen".
Peter Arnfeldt og hans advokat Henrik Stagetorn har dog ifølge BT klaget over formuleringerne i afhøringsrapporterne.
Skattesagskommissionen - der undersøger muligt magtmisbrug i forbindelse med skattesagen mod statsministerparret og lækagen af de personlige papirer - har de første afhøringer tirsdag.
Peter Arnfeldt skal afhøres onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie