V-ministre om grænsekontrol: En sorgens dag
Både kulturminister Bertel Haarder og justitsminister Søren Pind begræder indførelsen af midlertidig kontrol.
Fra Venstre-regeringens egne rækker er der stor ærgrelse at spore over indførelsen af midlertidig grænsekontrol ved grænsen til Tyskland.
Kulturminister Bertel Haarder (V) kalder det "en sorgens dag" i kølvandet på, at regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen orienterede om beslutningen.
- En sorgens dag. Nu var vi lige sluppet fri af grænsekontrol, og så sker dette, skriver Bertel Haarder på det sociale medie Facebook.
Regeringen har besluttet at indføre midlertidig grænsekontrol fra mandag klokken 12 på grænsen mellem Danmark og Tyskland, sagde statsministeren på et pressemøde.
Grænsekontrollen betyder, at personer, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, kan afvises ved indrejsen. Formålet er at skabe et bedre overblik over flygtninge- og migrantstrømmen og sikre ro og orden, lød det.
Venstres nestor mener, at initiativet og situationen er dødsstødet til Ørestadsregionen.
- Drømmene om en grænseoverskridende Ørestad ligger i grus til skade for både Skåne og København, skriver Bertel Haarder.
Kulturministeren glæder sig dog over, at regeringens beslutning ikke er ligeså vidtgående som den svenske pendant.
- Heldigvis er den danske stikprøvekontrol indtil videre "blødere" end den svenske, skriver han.
Den danske justitsminister, Søren Pind, giver sin ministerkollega ret i udlægningen af situationen.
- Vinteren kommer. Men det skal nu nok gå, skriver han på sin Facebook-profil med henvisning til den amerikanske tv-serie Game of Thrones, hvor "Winter is Coming" optræder som et populært slogan.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker