- I Venstre har vi fuldt og fast tillid til den nuværende ledelse i PET og i PET generelt. Vi har ikke noget at udsætte på PET i den periode, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, og fortsætter:
- Men vi tror, der er noget at udsætte på de tre socialdemokratiske justitsministre, siger retsordføreren med henvisning til blandt andet Frank Jensen og Bjørn Westh.
Ordene falder under en hasteforespørgsel i Folketinget om PET's masse-makuleringer af sagsmapper op gennem 1990'erne, hvor tusindvis af efterretningstjenestens sagsmapper endte som papirstrimler.
Den bemærkning fik flere folketingsmedlemmer op i det røde felt. Blandt andet SF's Holger K. Nielsen:
- Nu ved jeg ikke, hvor gammel hr. Karsten Lauritzen var i 1990'erne, men han kunne formodentlig godt læse, lød det fra Holger K. Nielsen, der derefter kastede sig ud i en lynlektion i den historiske strid mellem kommunister og socialdemokrater.
- Manden er helt blank på det her, afsluttede Holger K. Nielsen sin improviserede forelæsning for Karsten Lauritzen.
Regeringen har allerede bebudet en undersøgelse af masse-makuleringerne. Den skal ledes af en universitetsjurist, men den blå blok mener, at det er en ren skin-manøvre.
- Man kan bruge undersøgelsen noget. For eksempel kan man tænde op i brændeovnen med den, siger Karsten Lauritzen.
Blå blok havde ønsket en mere omfattende undersøgelse, hvor der - som det er tilfældet for kommissionsundersøgelser - var mulighed for at lade en advokat afhøre vidner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde