Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, havde åbenbart ikke styr på fakta, da hun på partiets landsmøde i weekenden gav De Konservative skylden for den borgerlige bloks nederlag ved folketingsvalget.
En analyse, som blev præsenteret mandag aften i "Deadline" på DR, viser, at Venstre og Dansk Folkeparti bidrog til at sikre Socialdemokraterne sejren, idet deres vælgere sendte flest stemmer over midten af dansk politik.
Epinion har udarbejdet analysen, som viser, at de tabte konservative stemmer i høj grad gik til andre partier inden for den borgerlige blok.
- Målingen peger på, at det er de bageste i Pia Kjærsgaards togvogn, som er faldet af, snarere end at det er Lars Barfoed, der har foræret Helle Thorning-Schmidt valgsejren, siger Sigge Winther Nielsen, valgforsker ved Københavns Universitet, til Deadline.
Målingen viser, at 0,5 procent af vælgerne har vraget De Konservative til fordel for et parti på venstrefløjen. Til sammenligning har DF sendt 1,6 procent af vælgerne over midten, mens tre procent af Venstres vælgere har foretaget det samme skifte.
I weekenden var Pia Kjærsgaard og den konservative førstemand, Lars Barfoed, ude i en heftig meningsudveksling om, hvem der skulle bære ansvaret for blå bloks nederlag.
Men også en grafik, som Berlingske har udarbejdet, peger på, at stort set alle tabte konservative stemmer er blevet inden for blå blok.
Disse stemmer er især gået til Venstre og Liberal Alliance.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker