Lars Løkke Rasmussen (V) og Anders Samuelsen (NA) har talt sammen om et velfærdsudspil. Men de afviser, at der har været forhandlinger om regeringsdannelse.
Regeringen og Ny Alliance har været i dialog om et velfærdsudspil, men der har ikke været nogen hemmelige forhandlinger mellem de to parter.
Det siger NA-stifter Gitte Seeberg, der afviser, at hendes partikollega Anders Samuelsen skulle have ført hemmelige forhandlinger med Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen. Anders Samuelsen afviser selv at kommentere sagen.
Ekstra Bladet skriver, at en aftale om at undgå en dronningerunde efter valget strandede på, at Gitte Seeberg ikke ville være med til allerede nu at bortkaste en gunstig forhandlingssituation over for Venstre og Konservative. Men Gitte Seeberg afviser over for Ritzau, at der skulle være splid i toppen af Ny Alliance.
Ifølge Ritzaus oplysninger har der dog været en løbende strategisk diskussion om Ny Alliances kurs i forhold til regeringen, hvor særligt Gitte Seeberg og Anders Samuelsen har været uenige. Seeberg hælder angiveligt til en mere fri forhandlingsposition i forhold til V og K, mens Samuelsen hælder mere til en direkte kurs i forhold til projektet med VK. I midten står Naser Khader, der forsøger at balancere tingene i forhold til de to medstiftere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned