Der er atter ro i Venstre, efter at tre gentridige medlemmer af folketingsgruppen nu bakker op om en omstridt udligningsskat, der ligger ekstra skat på pensioner. En af dem, der tidligere var imod, er V-medlemmet Preben Rudiengaard. Men han vil nu stemme for særskatten.
- Der har ligget et pres på os alle sammen for at få det her gjort på en ordentlig måde. Nu er der kommet andre boller på suppen, lovforslaget er blevet modificeret, og vi er alle glade, siger han.
Rudiengaard var tidligere på ugen usikker på, hvorvidt han kunne stemme for skatten, som han frygtede ville ramme danskernes opsparingsiver. Men efter et møde med gruppeformand Kristian Jensen er han ikke længere usikker.
- Du skal op og have en formue på 4-5 millioner, før du kommer til at få et ordentligt knald. Det vil sige, at almindelige mennesker i Danmark, der sparer op, ikke kommer til at mærke noget, siger Preben Rudiengaard.
Skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti betyder, at der skal betales en udligningsskat på seks procent i fire år. Herefter skal den aftrappes over fem år. Kun folk med samlede pensionsudbetalinger over 363.800 kroner skal holde for.
Skat vurderer, at cirka 36.000 pensionister vil blive ramt. Det er ifølge Skat personer med en indtægt fra 700.000 og derover, der kan blive ramt af udligningsskatten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde