V-ordfører: Har aldrig krævet stramninger
Det er kun, hvis PET finder loven mangelfuld, at Venstre vil stramme paragrafferne i terrorloven. Venstres politiske ordfører Peter Christensen afviser, at han har krævet en generel stramning af terrorregler efter attentatet mod Kurt Westergaard sent fredag aften.
Tirsdag skriver integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i en kronik i Berlingske Tidende, at der er regler nok, og der allerede er mulighed for at udvise folk fra Danmark på baggrund af terrormistanke. De seneste dage har ellers været fyldt med politiske krav om stramninger, da PET kendte til den 28-årige somaliske mand, der angreb Muhammed-tegneren i sit hjem.
- Hvis begrundelsen for, at PET ikke handlede i den konkrete sag, var, at reglerne ikke var gode nok, så havde vi et politisk problem. Nu siger ministeren, at reglerne er gode nok, og det håber jeg, hun har ret i. Hvis reglerne er stærke nok, og PET er enig, må det ligge andre begrundelser bag, og det kan der rimeligvis gøre. Det kan være af efterforskningsmæssig karakter, siger Peter Christensen, der som politiker ikke har behov for at få at vide, hvorfor PET ikke greb ind med mindre, det handler om mangelfuld lovgivning.
- Hvis der er andre begrundelser, er det ikke sikkert, det er noget, som offentligheden skal kende til.
Spørgsmål: Så du har ikke behov for, at PET skal forklare sig.
- Nej, men jeg mener, at PET skal sige til, hvis reglerne er begrundelsen for, at de ikke greb ind, siger den politiske ordfører.
/ritzau/
Venstres politiske ordfører Peter Christensen afviser at have krævet stramninger af terrorregler efter attentatet mod tegneren Kurt Westergaard.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned