Men nu viser det sig, at Venstres ordfører på betalingsringen, Martin Geertsen, tidligere har forsøgt at tjene penge på at få Københavns Kommune til at investere i systemer, som kunne bruges til en betalingsring.
Det skriver ekstrabladet.dk.
Ekstrabladet.dk har fået en aktindsigt i en henvendelse fra Martin Geertsen til Københavns Kommune sidste år. På det tidspunkt arbejde Geertsen hos konsulentfirmaet Rud Pedersen.
Geertsen skriver den 30. marts 2011 til daværende teknik- og miljø borgmester Bo Asmus Kjeldgaard, at han har en kunde, østrigske Kapsch TrafficCom, som har systemer, der er gode til at opkræve vejafgifter.
"Vælger man det rigtige system vil det være både nemt og billigt at udvide det til eksempelvis opkrævning af parkeringsafgifter eller en betalingsring for privatbiler.", skriver Martin Geertsen til SF-borgmesteren.
Geertsen blev godt et halvt år senere valgt til Folketinget, og så skiftede han hest. Fra at være sælger af systemer til at lave en betalingsring, blev han førstemand i kampen mod selvsamme system.
Han erkender, at det handler om penge.
- Det er cool cash for at sige det lige ud. Det havde ikke så meget at gøre med, hvad jeg mener dybest inde i min sjæl, siger Martin Geertsen til ekstrabladet.dk
Også Martin Geertsens gruppefælle Søren Pind har været igennem en kovending i forhold til betalingsringen.
Ekstra Bladet kunne før valget fortælle, at Søren Pind var tilhænger af betalingsringen, da han sad som borgmester i København, men ændrede mening, da han flyttede kontor til Christiansborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker