- El-forbrugerne kommer bare til at betale højere elafgifter. Det her er et forsøg på at camouflere udgifterne til regeringens grønne politik ved at finansiere dem over driften af Dong.
Det siger Venstres finansordfører Peter Christensen til meldingen fra De Radikales Marianne Jelved om, at regeringspartiet nu dropper en gammel aftale med de borgerlige om at sætte energiselskabet Dong til salg.
- Det er bedst for forbrugerne, at de har et markedsdrevet energiselskab. Det giver de billigste energipriser. Så må politikerne selv skrive regningen for deres grønne politik ud til forbrugerne. Ellers bliver det uigennemsigtigt, siger Peter Christensen.
Han siger, at Venstre er med på, at Dong ikke bør sælges lige nu for enhver pris, sådan som aftaleparterne også var enige om, da de afblæste børsnoteringen i 2008 på grund af finanskrisen.
- Men det bekymrer mig, at Marianne Jelveds begrundelse er, at Dong nu skal til at føre energipolitik, siger Peter Christensen.
Marianne Jelved siger til Morgenavisen Jyllands-Posten om De Radikales begrundelse for at afblæse en privatisering og dermed den gamle aftale herom fra 2004 med V, K og DF:
- Vi står i en situation med klimaforandringer og store energiinvesteringer. Derfor er det uhensigtsmæssigt at fortsætte en privatisering, fordi vi nu skal lægge planer, som er af en helt anden karakter, end da vi sidste diskuterede privatisering.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker