V: Regeringen har siddet på hænder i børnechecksag
De borgerlige partier klandrer fortsat regeringen for at have siddet på hænderne og ikke udfordret EU i sagen om den forkætrede børnecheck til EU-borgere.
- Jeg blev desværre bekræftet i, at regeringen har siddet på hænderne i den her sag, og den har ikke udfordret EU's afgørelse, siger Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, efter et møde onsdag i Skatteministeriet.
- De har blot sendt et lovforslag i høring, der følger EU-Kommissionen fuldt og helt. Ønsker man at sikre en robust model, eller ønsker man bare at give ind, siger han.
De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, ønsker sammen med de øvrige partier at få undersøgt, om det er muligt at bibeholde de nuværende regler for udbetaling af børnecheck.
De borgerlige partier ønsker at få udfordret reglerne for udbetaling af børnecheck enten ved et beslutningsforslag i folketingssalen eller i sidste ende ved EU-Domstolen.
Enhedslisten afviser også regeringens lovforslag.
- Udenlandske arbejdere skal have samme rettigheder og pligter som herboende, siger Enhedslistens skatteordfører, Finn Sørensen.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde tirsdag, at regeringen vil følge EU's regler og udbetale til EU-borgere, selv om der ikke er flertal for det i Folketinget.
- Det her område er omfattet af en EU-forordning, og den har direkte retsvirkning i medlemslandene. Så vi er nødt til at administrere efter det, sagde Helle Thorning-Schmidt.
I 2010 vedtog VK-regeringen og Dansk Folkeparti et optjeningsprincip, så udlændinge først får børnecheck, når de har arbejdet to af de seneste 10 år i Danmark.
- Det undrer mig, at de juridiske vurderinger, der lå til grund dengang, er ændret radikalt siden da, siger Brian Mikkelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker