Venstre glæder sig over, at ledigheden synes at vende. I februar var der 1200 færre ledige i 3F for ufaglærte end i januar, så 23.400 nu går arbejdsløse. Desuden faldt ledigheden med 400 personer til 118.000 fra december til januar.
Det siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen.
- Det er først og fremmest glædeligt, at nogle ikke længere er i ledighedskøen. Jeg håber, at det er et signal om, at 2010 er året, hvor tingene vender, siger han.
Peter Christensen peger dog på forventninger om højere ledighed i år fra økonomer fra Nationalbanken over Finansministeriet til fagbevægelsen. Han håber, at lavere ledighed hos 3F er et tegn på, at regeringen i 2011 kan aftrappe større offentlige investeringer i 2009 og 2010.
- Det sætter sig positivt, at vi har valgt at give en økonomisk indsprøjtning i 2010. Vi skulle nødig i 2011 fortsætte den kraftige stimulering, fordi det er for lånte penge. Tallene fra 3F viser, at vi kan slippe for at gøre det samme i 2011, siger Peter Christensen.
Fra 2011 skal Danmark sænke sit statsunderskud og spare 31 milliarder på de offentlige budgetter indtil 2015 for at klare EU's konvergenskrav, påpeger han.
Den tidligere vismand og professor i økonomi ved CBS, Jan Rose Skaksen, siger til Berlingske Tidende, at 3F's tal er "supergode tegn" på, at ledigheden er ved at nå bunden. I efteråret steg ledigheden med godt 5.000 ledige om måneden.
Nordeas cheføkonom Helge Pedersen mener, banken må revidere sit skøn for ledigheden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde