Meldingen fra Søren Pind kommer forud for regeringens planlagte sanering af de mange integrationsprojekter landet over, der hvert år koster adskillige millioner kroner.
Men helt så firkantet skal Venstres holdning nu ikke opfattes, fastslår partiets integrationsordfører, Inger Støjberg.
- Nogle af de her projekter kan man jo ikke nedlægge fra den ene dag til den anden, og man skal bare forstå udmeldingen sådan, at bøtten skal vendes på det her område, siger Inger Støjberg.
Spørgsmål: Så alle integrationsprojekter skal ikke nedlægges?
- Det kan man selvfølgelig ikke gøre. Men jeg håber, at regeringen også vil være med til at rydde op i det her og ikke bare lade det blive ved snakken, siger integrationsordføreren.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Pind, der er taget på vinterferie.
Ifølge Inger Støjberg er det ikke et selvstændigt mål for Venstre, at saneringen skal resultere i færre penge til området.
- Vi går ikke nødvendigvis ind til det her med et mål om at skære ned. Men hvis det viser sig, at der er penge at spare, så er det da noget, vi må se på, siger hun.
Hos Socialistisk Folkeparti er man forbløffet over Søren Pinds udmelding.
- Jeg nægter at tro, at Venstre rent faktisk har den holdning, at man bare skal nedlægge alt. Mange projekter har jo allerede fået bevillinger, og de skal jo køre færdig, påpeger partiets fungerende integrationsordfører, Anne Baastrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker