Det vælter ikke de studerendes økonomi, at regeringen med sin nye spareplan vil fastfryse SU-beløbet i to år. Det fastslår Venstres medlem af uddannelsesudvalget Sophie Løhde.
- De vil få det samme krone- og ørebeløb udbetalt i de næste par år, som det, de har til rådighed i dag. Det, den manglende regulering betyder for dem, svarer til, at de må undvære en pakke smøger og en sixpack (seks øller, red.) om måneden, siger Sophie Løhde.
Venstre og Konservative ønsker at fastfryse alle overførselsindkomster i to år, og dermed kommer SU'en ikke til at følge prisstigningerne. Venstrepolitikeren anerkender da også, at det hverken er "sjovt" eller "let" for de studerende.
- Vi er godt klar over, at det her ikke er morsomt for nogen og dermed heller ikke let for de studerende på nogen måde. Men vi er i en alvorlig økonomisk situation, hvor alle bliver nødt til at bidrage, siger hun.
SU-talsperson Line Hjarsø fra elev- og studenterorganisationerne mener, at fastfrysningen af SU'en kan få alvorlige konsekvenser for mange studerende.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde