Det er ikke slut med tolkebistand til flygtninge og indvandrere, som skal underskrive forskellige erklæringer, når de kommer til Danmark. Desuden kan de få hjælp af en tolk, når de som syge søger læge eller indlægges på sygehus.
Det siger Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mandag til radioprogrammet P1 Morgen på DR.
- Vi bruger i øjeblikket omkring 350 millioner kroner på tolkebistand, så selvfølgelig kan det lade sig gøre at finde 15 millioner og stadig sørge for tolke til dem, der har behov og fortsat overholde alle internationale forpligtelser, siger Karsten Lauritzen i en debat med Dansk Socialrådgiverforenings formand, Bettina Post.
Regeringen sparer 15 millioner kroner på tolkebistand i sin genopretningspakke, som Folketinget vedtog før sommerferien. Beløbet skal findes ved effektiviseringer og forbedringer, fastslår Venstres integrationsordfører.
Hans tilsagn glæder Bettina Post.
- Jeg håber, Karsten Lauritzen har sit bagland i orden, siger hun.
Fra 2011 indføres brugerbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsnet for alle flygtninge og indvandrere, som har boet i Danmark længere end syv år.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet