V: Tyrkiet krydser rød streg med dødsstraf
Tyrkiet kommer ikke i EU ved at undergrave demokrati, mener Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.
Tyrkiet kan glemme alt om at komme med i EU, når landet afskaffer demokratiet.
Det mener Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.
- De bevæger sig længere og længere væk fra Europa. Hvis de indfører dødsstraf, så er det det samme som at krydse en rød streg. Så er man ikke engang kandidatland længere, siger Michael Aastrup Jensen.
Han vil ikke kommentere, om udenrigsminister Kristian Jensen (V) skal kalde den tyrkiske ambassadør til en samtale, som SF, De Konservative og Liberal Alliance kræver.
- Udenrigsministeren har siden kupforsøget og udrensningerne meldt klart ud: Den kurs, præsident Erdogan er i gang med, er totalt i modstrid med de værdier, vi har i Europa, siger Michael Aastrup Jensen.
- Man kan ikke bare masseanholde folk, man har stående på en liste, man har haft i lang tid. Man kan ikke begynde at indføre dødsstraf og lave de diktatoriske indgreb, som præsident Erdogan er fuldt i gang med.
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan er ved at afskaffe demokratiet for et diktatur, mener De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader.
- Tyrkiets udvikling er dybt, dybt bekymrende. Tyrkiet er et vigtigt samarbejdsland for os i Vesten både i kampen mod terror og flygtningekrisen. Tyrkiet har søgt optagelse i EU og vil også gerne have visumfrihed for deres borgere, siger Naser Khader.
Udenrigsminister Kristian Jensen skal forklare den tyrkiske ambassadør, at Tyrkiet går den gale vej ved at krænke menneskerettighederne, mener udenrigsordføreren.
- Erdogan har en islamistisk platform, som han i 1999 blev fængslet for. Han har haft en plan om at bevæge Tyrkiet væk fra en sekulær (verdslig red.) til en islamisk model. Han har smadret den ellers fremragende tyrkiske statsmodel, mener Naser Khader.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker