Den irakiske udenrigsminister har bekræftet aftalen, og så længe regeringen ikke har modtaget en officiel henvendelse fra Irak, tager vi det ikke seriøst.
Sådan lyder meldingen fra Venstres udlændinge- og integrationsordfører Karsten Lauritzen efter, at Iraks premierminister har meldt ud, at landet ikke har nogen aftale med Danmark om hjemsendelse af irakere med tvang.
- Så sent som i onsdags i New York bekræftede den irakiske udenrigsminister over for udenrigsminister Per Stig Møller (K), at der er en aftale, og at Irak er tilfreds med den. Derfor er det her svært at tage seriøst, siger Karsten Lauritzen.
I et brev til Ritzau skriver Iraks premierminister Nuri al-Maliki, at der ikke findes nogen aftale med Danmark om at tvinge irakere hjem, og at han vil stoppe det.
Karsten Lauritzen tvivler dog på, at det er Maliki, som selv har svaret.
- Det er jo ikke noget officielt brev til den danske regering. Jeg må gå ud fra, at dem som har skrevet svaret ikke har været klar over, at der er underskrevet en aftale med Danmark, siger han og peger på, at der allerede er tvangsudsendt flere irakere uden problemer.
- Vi har sågar tvangsudsendt syv irakere, mens der var en irakisk embedsmandsdelegation i Danmark for at hjælpe med at praktisere aftalen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker